Egmont Højskolen i projekt HandiVision
Egmont Højskolen udvikler i HandiVision et praktisk funderet kursustilbud kaldet Den innovative bruger for elever på skolen – personer med funktionsnedsættelse – og deres hjælpere.
Kurset skal kvalificere brugerne til at blive reelle (dialog)partnere.
Som en integreret del af kurset tilbyder Egmont et udviklingslaboratorium, hvor brugerne kan udvikle prototyper i samarbejde med produktudviklere, designere og virksomheder.
Om os
På Egmont Højskolen tror vi, at samværet med andre voksne, også voksne med særlige forudsætninger (nogen kalder det handicap), er vigtigt. Det vil give dig udfordringer og oplevelser og være med til at give dig nogle vigtige personlige skub.
Det handler om udvikling, indlæring, overvindelse og måske vigtigst af det hele: fællesskab. Alt sammen noget, som er med til at gøre et ophold på Egmont Højskolen til noget ganske særligt.
Egmont Højskolen lægger vægt på, at eleverne forlader skolen som myndige, værdige og solidariske mennesker.
I dag er vi i den lykkelige situation, at vi er en af landets største højskoler med 160 elever, omkring 80 ansatte samt mange bygninger.
www.egmont-hs.dk