HandiVision var til stede på HIT-messen 2009 d. 15.-16. september i Nyborg med en stand på messens nye innovationsområde, som var beregnet projekter med ny, inspirerende teknologi og metoder samt hjælpemidler på vej ud på markedet.
Vi fremviste og fortalte om arbejdet med udvikling af interaktive kommunikationshjælpemidler til mennesker med vidtgående psykiske og fysiske handicap i Landsbyen Sølund.
Arbejdet indgår i et større tiltag med etablering af ni sanserum i landsbyens nye Snoezel-hus kaldet Guldhornet. Delprojektets eksperimenter tager afsæt i at afdække beboernes behov og inddrage dem og de ansatte tæt på beboerne i at udvikle kommunikationshjælpemidler.
I delprojektet deltager Landsbyen Sølund, Personics, Amfitech og Alexandra Instituttet, som alle var til stede på standen for at fortælle om arbejdet med brugerinvolvering, udvikling af prototyper til Sølunds nye sanse og snoezel-hus - og om hvad snoezelen i det hele taget er for noget.
|
Hør interview med projektleder Jeppe Spure Nielsen på HIT-messen. |
|
|
|
De fremmødte diskuterer. |