Spring over navigationshyperlinks
Projektet sluttede 31. januar 2011. Vi fører resultater og erfaringer videre. Se vores aktuelle initiativer indenfor området.
29-10-2010 
Danske Handicaporganisationer har uddannet eksperter i kommunale udbud af hjælpemidler 

Danske Handicaporganisationer holdt d. 27.-28. oktober 2010 et kursus (finansieret af HandiVision) for de DH-repræsentanter, som organisationen ønsker at uddanne som "eksperter" i kommende kommunale udbud af hjælpemidler. Kurset var arrangeret af Monica Løland og Jesper Fønns fra Danske Handicaporganisationer.

 

Loven siger, at der skal finde brugerinddragelse sted i forbindelse med udarbejdelse af kravsspecikationer i et udbud.

I sådanne EU-udbudsprocesser, hvor en række kommuner oftest går sammen om at lave udbuddet, er der tale om udvælgelse af produkter, der findes på markedet og altså ikke decideret innovation, som der er fokus på i HandiVision. Men der er mange metoder til brugerinvolvering, der godt kan inspirere til, hvordan Danske Handicaporganisationer involveres i udbudsprocessen, både i de tidligere faser i forbindelse med kravsspecifikation og senere i forbindelse med test af produkter, der er blevet prækvalificeret.

Projektleder i HandiVision, Jeppe Spure Nielsen, holdt et inspirationsoplæg på kursets 2. dag om HandiVision og brugerinvolveringsmetoder, herunder de muligheder der ligger for at teste eksisterende produkter på Egmont Højskolen og i Landsbyen Sølund.

Danske Handicaporganisationer arbejder videre med at klæde "eksperterne" på og lave modeller for, hvordan foreningen og deres repræsentanter kan være mere proaktive i kommende udbudsprocesser, så de indkøbte produkter i højere grad matcher de behov og muligheder, som mennesker med funktionsnedsættelse har og ser.

Se inspirationsoplægget (pdf).

      
     
Fotos fra kurset.     

KONTAKT
Alexandra Instituttet
Åbogade 34
8200 Århus N
T7027 7012
Ealexandra@alexandra.dk

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S T +45 70 27 70 12 INFO@HANDIVISION.DK BRUG AF WWW.HANDIVISION.DK